YNGELS GUIDE TIL TEGNESERIEFESTIVALLER

Yngel ved, at mange upcoming tegneserieskabere ikke nødvendigvis kender alle de mange fede festivaller, markeder og events der foregår i og omkring det danske tegneseriemiljø. Derfor har vi forsøgt at lave en guide, som kan indføre dig i, hvor du kan købe tegneserier, SÆLGE tegneserier, lave oplæsninger fra tegneserier, deltage i talks mm.

Yngel har ofte et bord på diverse festivaller og markeder. Der kan du også være med! Det kræver kun at du er enig i vores værdigrundlag. <3 Alle er velkomne.

Skriv til os på yngelnetvaerk@gmail.com eller skriv et opslag i facebookgruppen Yngel, hvis du vil med på bordet – eller hvis du opdager en festival hvor du vil være med til at lave et Yngelbord.

OBS: al info er vejledende, ikke officiel.

ÅRSHJUL:

Forår: CPH Zinefest Odense, Copenhagen Comics, Nørrebronx Tegneseriedage

Sommer: Printfest Cph, Zinefest i Møllegade, Booklet 44

Efterår: Billedblót, Art Bubble, Cph Zinefest

Vinter: Bogforum Comics, Create Festival, J-Popcon

FORÅR

CPH ZINEFEST ODENSE

En festival med fokus på small-press, indie og punk zines*; Her hyldes det gode gamle printerpapir. Nye skabere prioriteres hvert år, og derfor er der altid noget friskt at finde. Både tegneserier og eksperimentielle zines er velkomne – og også en smule DIY, fx patches og badges. Der er en åbenhjertig stemning, alle hjælpes ad og mange standholdere bytter zines med hinanden undervejs. Cph Zinefest Odense organiseres af det samme lille team, som organiserer CPH Zinefest – deraf navnefællesskabet, og der løftes i samlet flok, for at alle får en fed oplevelse.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, undergrund/indie, små forlag
  • PRIS: gratis stand, gratis adgang
  • SPROG: typisk dansk, engelsk, svensk
  • DATO: årligt, endags-festival, typisk April
  • LOKATION: Odense

* zines er små, selvudprintede hæfter. Ofte indeholder de tegneserier, poesi, illustrationer eller politiske tekster. Small-press er et begreb der definerer trykte udgivelser der kun er lavet i meget små oplag, ofte selvudgivne eller udgivet af mikroforlag.

COPENHAGEN COMICS

copenhagencomics.dk

En af de største tegneseriefestivaller i Danmark. Her er panel-debatter, nye udgivelser, internationale gæster, store stande, osv. Er man til mainstream-comics, er de til at finde her, skønt mindre forlag også får lidt rampelys. Der er pt en bevægelse i gang, mod at inkludere mere af tegneserie-undergrundsscenen også. De søger frivillige, så hop endelig ombord på skibet, hvis du har energi og idéer til en storslået tegneseriefestival. Yngel har normaltvis ikke stand her, da standene er dyre, men vi har været representeret i samtale-paneler, debatter og workshops.

  • MÅLGRUPPE: mainstream-forlag, klassiske tegneserie-fans, små forlag
  • PRIS: stand minimum 2.100, adgang 120kr-160kr (*voksne. Flere priser på hjemmesiden.)
  • SPROG: dansk, engelsk
  • DATO: årligt, to dage, typisk Maj
  • LOKATION: Øksnehallen, København

NØRREBRONX TEGNESERIEDAGE

norrebronxblog.wordpress.com

En nyere festival,  der har huset en blanding af underground og klassiske tegneseriefans. Her sælger folk ud af deres Anders And samlinger og tegneserieskabere og indie-kunstnere sælger zines, og andet nørderi. Altså et godt mix, helt nede på jorden; større forlag har indtil videre ikke været trækplaster, og dagene er karakteriseret af en hyggelig stemning. Der er ikke events, det er udelukkende marked.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, undergrund/indie, klassiske tegneserie-fans, små forlag
  • PRIS: gratis stand, gratis adgang
  • SPROG: dansk, engelsk
  • DATO: årligt, to-dage, typisk Maj
  • LOKATION:  Korsgadehallen, København
SOMMER

PRINTFEST CPH

Www.instagram.com/printfest_cph

Denne endagsevent er en af de nye, men er kommet for at blive. Fokus er på print; linoleumstryk, litografi, raderinger, risoprint mm. Der er plads til både tegneserier, illustrationer, klistermærker mm.

  • MÅLGRUPPE: Kunstnere der er interesseret i grafik og printet kunst
  • SPROG: Dansk, engelsk
  • DATO: Årligt, endags-marked, almindeligvis i juni
  • LOKATION: Kvarterhuset Bibliotek, Amager (Kbh S)
  • PRIS: gratis stande, gratis entré

ZINEFEST I MØLLEGADE

instagram.com/zinefest.mllegade

Denne endags-event foregår udendørs i Møllegade i København, og har indtil videre haft held med solskin – I tilfælde af regn, har LiteraturHaus (Møllegade 7) stået klar med lokaler, der kan benyttes. Litteraturhaus har også hver gang været benyttet til oplæsning af tegneserier og zineworkshops. På det udendørs marked er der masser af tegneserier, eksperimentielle zines og digtsamlinger at finde; Hjælp med at flytte borde og stole ud på fortovet, og nyd alle de fede udgivelser! Ånden er meget den samme som Cph Zinefest.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, undergrund/indie, små forlag
  • SPROG: sædvanligvis dansk, engelsk, svensk
  • DATO: årligt, endags-festival, typisk August
  • LOKATION: Møllegade, København N
  • PRIS: gratis stand, gratis adgang

BOOKLET 44

www.instagram.com/kapelvej44

En helt nyt, og tilbagevendende bogdag med fokus på fællesskab. Der er både marked, litteraturoplæsninger, musik og madbod. Blandt boderne på markedet har været tegneserieskabere, feministiske boghandler mm.

  • MÅLGRUPPE: forfattere, tegneserieskabere, små boghandler, mikroforlag
  • PRIS: ukendt
  • SPROG: Dansk, engelsk
  • DATO: Årligt, endags-event, typisk i midten af august
  • LOKATION: Kapelvej 44, Kbh N
EFTERÅR

CPH ZINEFEST

instagram.com/cph_zine_fest

En etableret festival med fokus på small-press, indie og punk zines*; Her hyldes det gode gamle printerpapir. Nye skabere prioriteres hvert år, og derfor er der altid noget friskt at finde. Både tegneserier og eksperimentielle zines er velkomne – og også en smule DIY, fx patches og badges. Der er en åbenhjertig stemning, alle hjælpes ad og mange standholdere bytter zines med hinanden undervejs. Cph Zinefest organiseres af et lille team, og der løftes i samlet flok, for at alle får en fed oplevelse.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, undergrund/indie, små forlag
  • PRIS: gratis stand, gratis adgang
  • SPROG: typisk dansk, engelsk, svensk
  • DATO: årligt, endags-festival, typisk Oktober
  • LOKATION: København (skiftende; eksempler: Ungdomshuset, Støberiet)

* zines er små, selvudprintede hæfter. Ofte indeholder de tegneserier, poesi, illustrationer eller politiske tekster. Small-press er et begreb der definerer trykte udgivelser der kun er lavet i meget små oplag, ofte selvudgivne eller udgivet af mikroforlag.

ART BUBBLE

art-bubble.dk

Art Bubble er en af de største tegneseriefestivaller i Danmark, og er i sin tid igangsat for at spejle Copenhagen Comics. Det til trods, er markedsdelen anderledes – standholderne er mere forskellige på Art bubble; Her er alt fra mellemstore forlag til tegneserieskabere med små undergrundszines. De helt store forlag som f.eks. Cobolt er sædvanligvis ikke repræsenteret. Til gengæld har festivallen en del store udenlandske navne på plakaten hvert år og arrangerer også talks, debatter mm. med en række danske tegneserieskabere – både små og store.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, klassiske tegneserie-fans, undergrund/indie, små og mellemstore forlag
  • PRIS: gratis stand (medbring muligvis selv bord), gratis entré
  • SPROG: dansk, engelsk
  • DATO: årligt, tre-dage, typisk September
  • LOKATION:  Dokk1, Aarhus (Nogle gange skifter lokationen dog)

BILLEDBLÓT

En enddagsfestival for tegneserier og illustrationer med afstikkere til musik, performance og andet. Tegneserier og performance mixes i live-optrædender og programmet byder normaltvis også på en række oplæg, foredrag og talks. Arrangementet har før været en del af Aarhus-festuge og vil måske være det fast.

  • MÅLGRUPPE: tegneserieskabere, illustratorer, undergrund/indie/punk
  • PRIS: gratis stand, gratis adgang
  • SPROG: dansk
  • DATO: årligt, en-dags, typisk September
  • LOKATION:  Godsbanen, Aarhus
VINTER

BOGFORUM COMICS

www.facebook.com/bogforumcomics

Bogforum Comics er et område med stande og scene på Bogforum i Bella Center. Her kan du finde alle de store, mainstream-udgivne tegneserier samt alle de store forlag der udgiver tegneserier. Man kan, udover at se scenens programindslag og shoppe i standene, bl.a. få signeringer fra kendte inden- og udenlandske tegneserieskabere og opleve live-tegneserietegning.

  • MÅLGRUPPE: mainstream tegneserier, bogelskere
  • PRIS: information kommer
  • SPROG: typisk dansk og engelsk
  • DATO: årligt, to-dages festival, typisk November
  • LOKATION: København, DGI-byen

CREATE FESTIVAL

www.createfestival.dk

En alsidig festival, der byder på masser af forskellige oplevelser i tegneserie/tegnefilms-universet; den foregår over flere dage på forskellige lokationer, hvor der er fuld fart på kreativiteten og nørderierne. Blandt andet finder man udstillinger, VR-events, tegneserie-væg, film-fremvisning, undervisning, tegne-events, gaming og brætspil.

  • MÅLGRUPPE: tegneserie-fans+skabere, tegnefilm-fans+skabere, alle kreative ildsjæle
  • PRIS: standpris er ukendt, entrépriser er 80kr voksne, 55kr unge, 5kr børn (+ booking behøves til udvalgte events)
  • SPROG: dansk og engelsk
  • DATO: årligt, tre-dage (weekend), typisk Januar
  • LOKATION: Svendborg, fordelt i hele byen

J-POPCON

www.j-popcon.dk

Er man fan af japansk popkultur, såsom anime og manga, så er J-popcon stedet. Hvad tegneserier angår, sælges der både udgivelser fra store forlag, samt manga fra indie-skabere. Festivalen har både scene-program, markedsområde og meget andet. På markedet finder man typisk en række danske tegneserieskabere, som skaber manga.

  • MÅLGRUPPE: manga- og tegneserieskabere, japansk popkultur
  • PRIS: Indgangs-pris varierer fra fre-søn, minimum 209,95 dkkr. (Standholder-pris kommer)
  • SPROG: dansk og engelsk
  • DATO: årligt, tredages-festival (weekend), typisk Februar
  • LOKATION: København, DGI-byen

Kender du en festival eller et marked der ikke er på listen, så skriv til os, så tilføjer vi det gerne!